Planlægningsgrundlag

Planlægningsgrundlaget for Beredskabsplanen er:

  • Kommunens udstrækning, befolkningstal og -sammensætning
  • Kommunens beliggenhed og karakter
  • Kommunens organisation og de funktioner som kommunen varetager
  • De opgaver som kan blive flyttet fra andre myndigheder til kommunalt regi, eksempelvis opgave i den primære sundhedstjenestes ved udflytning af patienter fra sygehusene
  • Forpligtigelsen til at indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte
  • Love og bekendtgørelser der vedrører den kommunale beredskabsplanlægning
  • Vejledninger, retningslinjer og publikationer udsendt af ministerier, styrelser m.v.
  • Centrale og regionale myndigheders risiko- og sikkerhedsovervejelser
  • Andre beredskabsmæssige overvejelser, som det kommunale beredskab er den del af, eksempelvis det regionale sundhedsberedskab
  • Centrenes risiko- og sårbarhedsovervejelser 

Hændelser

Planlægningsgrundlaget er senest opdateret i forbindelse med udarbejdelsen af beredskabsplanen og bygger på den seneste nationale sårbarhedsudredning (2007) samt publiceret materiale fra ministerier og underliggende styrelser som Sundhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Miljø- og Klimastyrelser, politi og efterretningsvæsen.

Der er taget udgangspunkt i hændelser som

  • er forekommet i Danmark eller i vore nabolande
  • kan henføres til ekstreme vejrligssituationer
  • kan tilskrives industrielle aktiviteter og tilhørende transport og oplag af farlige stoffer som eksempelvis kan afstedkomme eksplosioner, udslip af giftige stoffer, forureninger m.v.
  • nedbrud eller svigt af kommunale serviceydelser, eksempelvis vand-, varmeforsyning og spildevandsafledning
  • nedbrud af kommunens it
  • svigt at serviceydelser fra andre sektorer, eksempelvis elforsyning og telefoni
  • strejker
  • optøjer
  • epidemier
  • ekstraordinære udskrivninger af patienter fra sygehusene til videre pleje og behandling i den primære sundhedssektor
  • terror

Over for uvarslede hændelser er der behov for en beredskabsplanlægning af generel karakter, der hurtigt kan sættes i værk.

Over for varslede hændelser, eksempelvis epidemier, ekstreme vejrligssituationer, varslede strejker og forventede uroligheder i en bydel, kan varslingsperioden være fra nogle få timer og op til flere uger. I de tilfælde er der tid til at supplere det stående beredskab og de forud fastlagte planer med andre målrettede forholdsregler.

Krisestyringsstaben vurderer varslede hændelser og træffer de nødvendige beslutninger, jf. afsnittet om krisestyringsstabens opgaver.

Alle centre og tilhørende afdelinger har overvejet

  • deres sårbarhed overfor en række hændelser
  • konsekvensen af hændelserne for borgerne
  • mulighederne for at fortsætte den daglige drift efter en hændelse
  • om andre hændelser bør indgå i de beredskabsmæssige overvejelser

De vurderede hændelser er:

 
Sygdomme/ epidemier, eksempelvis

  • Pandemisk influenza
  • Fugleinfluenza
  • Andre epidemier

Ekstremt vejrlig, eksempelvis

  • Snestorm
  • Hedebølge
  • Skybrud eller voldsom regn
  • Orkan

Forsyningssvigt af:

  • El
  • Vand
  • Kloak
  • Varme
  • It
  • Telefoni

Uroligheder

  •  Uroligheder og optøjer i en bydel

Strejke og lign.

  • Strejke blandt udvalgte personalegrupper

Ulykker/katastrofer i det omgivende samfund

  • Forurening af vandforsyning
  • Udslip og spredning af giftstoffer i luften
  • CBRN-hændelser 
  • Terror
  • Andre større ulykker 

Andre forhold, der er indgået i overvejelserne er

  • hændelser, der medfører psykosociale påvirkninger af kommunens borgere
  • udskrivning af patienter fra sygehusene i nødsituationer

Kommunens risikoprofil

Med udgangspunkt i centrenes overvejelser af hændelser, vurderes nedenstående risikoprofil at afspejle forholdene i kommunen.

 

Sårbarhed og beredskabets udformning

Alle hændelserne og deres mulige konsekvenser er indgået i overvejelserne ved udformning af kommunens beredskab.

Især over for forsyningssvigt af drikkevand, kloakafledning, elektricitet, it og offentlig telefoni er kommunens funktioner og institutioner sårbare. Sådanne hændelser kan medføre alvorlige konsekvenser for borgerne. Det er der taget hensyn til ved beredskabets udformning.

Store ulykker og terrorhændelser kan, hvis de sker i Høje-Taastrup Kommune, have meget alvorlige konsekvenser for kommunens borgere. Kommunens beredskab er tilrettelagt for bedst muligt at afbøde virkningerne af sådanne hændelser.

Samlet set er kommunens beredskab bygget op omkring et stående beredskab der, efter behov, kan suppleres med andre planlagte beredskaber, eksempelvis et krisestøtteberedskab, et socialfagligt beredskab og et kommunikationsberedskab. Hensigten er et robust og fleksibelt beredskab, der kan sammensættes efter behovet i en konkret situation.