Alarmering

Aktivering af beredskabsplanen

Den interne alarmeringsprocedure følger kommunens normale ledelsesstruktur:

 

Ledelsesstruktur 

Hvis et led i alarmeringskæden ikke umiddelbart kan kontaktes, alarmeres næste led.

 

Beslutning og ledelse

Kommunens normale ledelseshierarki er også gældende i krisesituationer.

 

Beredskabsplanen sættes i kraft på foranledning af et eller flere af krisestyringsstabens medlemmer.

 

Det er kommunens krisestyringsstab, der beslutter, når kommunens beredskabsplan aktiveres. Dog kan medarbejderne iværksætte actioncard m.m., når der er tale om uopsættelige afhjælpnings- eller afværgeforanstaltninger.

 

Umiddelbare og uopsættelige afhjælpnings- eller afværgeforanstaltninger kan iværksættes af alle niveauer, indtil et overliggende ledelsesniveau er beslutningsdygtigt.

 

Redningsberedskabet

Ved indsats af det afhjælpende beredskab på et skadested er indsatslederen, for så vidt angår den tekniske ledelse af både egne og fremmede styrker, uafhængig af det sædvanlige hierarki og ikke underlagt andre instanser.

 

Typiske situationer, hvor beredskabsplanen kan aktiveres:

  • Ekstreme vejrligssituationer, eksempelvis oversvømmelse, hedebølge, orkaner, voldsomt snefald
  • Uroligheder i en eller flere bydele
  • Større ulykker, eksempelvis tog- eller flyulykke, giftudslip, radioaktiv eller anden form for forurening
  • Længerevarende driftsmæssige forstyrrelser, eksempelvis nedbrud af it, telefoni, el, vand, kloak eller varmeforsyning
  • Epidemier
  • På anmodning fra Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK)
  • På anmodning fra vagtcentral eller den lokale beredskabsstab
  • På anmodning fra Beredskabsstyrelsen
  • Andre hændelser, der påvirker kommunens evne til at opretholde det normale serviceniveau overfor borgerne

Eksterne samarbejdspartnere

Der er særlige procedurer for, hvorledes visse eksterne samarbejdspartnere kan anmode om, at beredskabsplanen aktiveres.

 

Det er:

  • Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK)
  • Den lokale beredskabsstab
  • Beredskabsstyrelsen

Udskrift fra: inst.htk.dk - 13. december 2017, kl. 23:46.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.
Artiklens placering: http://beredskab.htk.dk/Alarmering.aspx